Kompetencer

Kreativ sjæl, grafiker, struktur-junkie

Fyldt med kreativ energi og passion for design – forankret i ønsket om at formidle budskaber og skabe udtryk, der giver indtryk.

For mig giver de grafiske opgaver mest mening og udfordring, når jeg kan deltage i de processer, der er omkring at omsætte en strategi eller et emne til noget mere forståeligt og håndgribeligt. At klarlægge hvilken overordnet linje, stil og tone der skal til rent konceptuelt, for at understøtte kommunikationen fra afsender til modtager og nå i mål med netop det. Når jeg får lov til at fortolke og udfordre. At kombinere ting på nye måder end det oplagte – at tænke situationer fra et andet perspektiv end mit eget.
Men lige så meget elsker jeg at sidde bag skærmen og arbejde ‘i værkstedet’ mens jeg udforsker mulighederne i et layout og nørde igennem med typografier, farvebiblioteker, stilarter – hele paletten.
Har erfaring fra avisproduktion, trykkeri, reklamebureau og gennem 8 år grafisk koordinator i GF Forsikring, hvor jeg fik det grafiske arbejde til at støtte op omkring virksomhedens og marketingsafdelingens strategiske fokusområder – bl.a. som art director på virksomhedens kundemagasin. Arbejder nu bl.a. for Odense Zoo med deres kreative platform – udvikling af sæsonmateriale, kampagner, store og små opgaver.

Skriver desuden fra hjertet på bloggen UPS! Umage Perspektiver på Situationen. Fordi jeg ikke kan lade være.

Øvrige vigtige informationer:

  • Mener at smør er en slags pålæg.
  • Vil hellere rejse og have oplevelser – end at investere i Kähler vaser.
  • Er semi-romantiker med let strejf af rødstrømpe-realist. Kyniker i ascendanten.
  • Forsøger altid at lade værdi-kompasset vise vejen… 
  • Har mere end én gang modtaget brev om låneforbud fra biblioteket. #badass

 

 

Skills. Det jeg evner og owner

Grafisk design & layout
97%
Sociale medier
79%
Den skæve vinkel
92%
Ordsnedker
69%
Struktur og orden
89%
Humorist
91%