12 jan 2018

Rebooting system

Nyt år, nyt hår og nye tider… arh ok, har ikke fået nyt hår – men det ER nye tider. Det betyder, at bloggen her skifter navn fra UPS! til ‘B-siden’ og at indholdet fremover vil have en ‘vis faglig karakter’… altså en slags ‘behind the scenes’ fra Umages perspektiv.
MEN rooolig nu! Før du råber NERD ALERT!! eller falder spontant i søvn og savler ned af dig selv – så vid, at jeg vil lægge mig i selen for at poste en lækker blanding af nyeste projekter både fra kunder/cases/mine egne freestyle projekter – aka ‘lidt godt for øjet’ – samt en slags ‘menigmands guide’ til markedsføring, SoMe, grafisk knowhow, trends og alt det bullshit. Altså indhold, som IKKE kun er for folk med begge ben i medie-mulden.
Så hey… gør os alle sammen en tjeneste og følg med i skidtet. Selvom du ikke er en af mine kunder, så er der god mulighed for at få lidt gratis ‘tips og tricks’ med i muleposen, som du selv kan implementere.
Privat indhold, gak og løjer og ting der støjer har fået ny adresse og ligger på Det Sagde Hun Også Igår og jeg bliver bare så pisse glad hvis du følger med der også. Så lover jeg at jeg nok skal udlevere mig selv max. (Been there done that.)